Nyt milliardresultat i Kirkbi


Kirkbi Koncernen i Billund kom ud af 2014 med et resultat før skat på 14,1 mia. kroner. Det er noget mere end i 2013 hvor resultatet lå på 11,9 mia. kroner.

Det flotte resultat skyldes den fortsatte vækst og høje indtjening i Lego Koncernen, som Kirkbi ejer 75 pct af. Samtidig giver ejerandelen på 29,9 pct i Merlin Entertainment også godt på bundlinien.

– Herudover har afkastet fra vores investeringsaktiviteter været stærkt i 2014, især drevet af afkast fra børsnoterede aktier, private equity investeringer samt ejendomme. De gode resultater og den positive udvikling er skabt gennem en stor indsats fra koncernens mange medarbejdere, siger administrerende direktør i KIRKBI A/S, Søren Thorup Sørensen.