Opgav første forsøg på at flytte pølsevogn


Der skal en større kran til jobbet. Det måtte folkene fra Harry Andersen & Søn og Brians Renovation sande efter i mere end en time at have lagt an til at flytte TimeOut-pølsevognen i Billund til en anden placering.

Pølsevognen skal flyttes hen til Frisør Lyhne længere henne ad Gammelbro og med ryg ud mod Grindstedvej. Omkring middagstid mandag vil folkene forsøge med en større kran.

Her kan du se hvordan kranen forsøgte at løfte den forholdsvis store pavillion, der huser pølsevognen.