Projekter for mere end 1 mia. kroner på vej i Billund kommune

LEGOLAND bygger nyt hotel med 142 værelser i Billund. Illustration: LEGOLAND


Billund Kommune er den kommune i landet, der investerer næstflest penge per indbygger. Over de næste fire år er der planlagt 69 kommunale projekter til i alt 612 mio kroner. Det er 23.119 kroner pr. indbygger.

Beløbet pr. indbygger er dog endnu større i Billund By, hvor Billund Byvision folder sig ud, og hvor det især er private aktører, der gør investeringstrykket til noget helt særligt.

Alene i december har LEGOLAND præsenteret byggeri af Slotshotel til omkring 200 millioner kroner, mens Billund Airport har offentliggjort byggeriet af et 6.500 kvadratmeter nyt Multihus til 140 millioner kroner.

Samlet set vil der på tirsdagens borgermøde i Billund Idrætscenter blive præsenteret projekter til langt over en milliard kroner.

 

De aktører som deltager på mødet med projekter:

LEGOLAND: LEGOLAND Castle Hotel
Billund Airport: Udvikling af lufthavnen
KIRKBI A/S/LEGO Koncernen: Blandt andet LEGO Campus og boliger Vejlevej 11
Børnenes Hovedstad: By i Børnehøjde
Billund Boligforening/Bovia: Lejeboliger, Ankelbo – nybyggeri, renoveringsprojekter
Junge Byg: Byens Plads nr. 2, Ankelbo, Ole Kirksvej
Teddy Bear Art Museum: Teddy Bear Art Museum
Lalandia: Billund Design Outlet og Sandskulpturpark
Billund Kommune: Playline, Oplev Billund, diverse anlægsprojekter i Billund

Mødet holdes i Billund Idrætscenter tirsdag den 9. januar fra klokken 19.00.