Regeringen dropper motorvej og jernbane til Billund

Arkivfoto


Der er hverken togbane eller motorvej til Billund med i den nye infrastrukturplan, som regeringen i dag fremlagde på et pressemøde.

I udspillet fra regeringen er meldingen, at en jernbane til Billund ikke vil betyde nogen væsentlig forbedring for passagererne i forhold til den nuværende busløsning. Billundbanen blev ellers vedtaget med Togfonden i 2014 og var da også en del af den tidligere regerings udspil i 2019 om fremtidens infrastruktur. En plan som den nye socialdemokratisk regering skrottede, da de kom til magten senere i 2019.

Heller ikke en midtjysk motorvej, der går omkring Billund, er med i regeringens planer.

– Der har vi en meget bedre idé og plan, lød det fra transportminister Benny Engelbrecht, der således hellere vil udvide motorvej E45 mellem Kolding og Aalborg.