Regionen opretter corona-testcenter i Grindsted

Foto: Region Syddanmark / Sygehus Lillebælt


Region Syddanmark etablerer nu et fast teststed for corona i Grindsted.

Ligesom i Billund Lufthavn er det kun raske borgere og borgere med milde symptomer, der må komme til test i Grindsted. Men forskellen bliver at hvor man i lufthavnen kan møde op uden tidsbestilling, skal man i Grindsted bestille tid med NemID på coronaproever.dk.

Teststedet i Grindsted er blandt seks nye faste teststeder, som åbner i løbet af efteråret og senest i begyndelsen af december.

Borgere, der har svære symptomer på COVID-19, skal fortsat henvises af egen læge til test på et akutsygehus.