Rengøringsassistenter med fly i fokus søges


Vi søger to rengøringsassistenter, der vil være med til at sikre, at fly og bygninger fremstår som en ren oplevelse for vores rejsende.

Dine arbejdsopgaver
Som rengøringsassistent bliver dine opgaver rengøring af fly og lokaler. Dit primære job vil være i fly. Opgaverne er alsidige og to dage er aldrig ens i Billund Airport. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor hver enkelt medarbejder spiller en vigtig rolle i vores fælles opgave: Vi håndterer fly sikkert til tiden med tilfredse kunder og gæster.

Du kommer til at blive en del af et stærk og meget erfarent team, hvor du altid kan søge støtte og vejledning.

Vi tilbyder et spændende rengøringsjob med variation og samarbejde i fokus, samt et godt kollegialt sammenhold, hvor der er plads til alle.

Stillingen er tidsbegrænset fra marts/april til oktober 2020, og din ugentlige arbejdstid vil blive 30 timer i gennemsnit pr. uge. Vagtlængden kan være 4 til 13 timer, og vagterne kan ligge på alle tider af døgnet. Du skal herudover kunne arbejde 2 ud af 3 weekender.

Afdelingen
Cleaning er en afdeling under Ground Handling Billund Airport. Vi arbejder med bygnings– og flyrengøring, hvor medarbejderne arbejder på tværs af de to områder.

Vi forventer:
– Du kan have mange bolde i luften, da der til tider kan være meget travlt
– Du er positiv og serviceminded
– Du er ansvarsfuld og evner at arbejde i team såvel selvstændigt
– Du har erfaring med at arbejde i treholdsskift (dag, aften, nat)
– Du kan tale og forstå dansk
– Du har kørekort til bil (B)
– Du er indforstået med at skulle kommunikere via walkie talkie.

Vil du vide mere om jobbet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Duty Manager: Dorthe Iversen, die@bll.dk eller Duty Manager Stine Wænnerstrøm swn@bll.dk

Du kan læse mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk

Søg jobbet ved at klikke her!