Reusing snuppede andenplads ved DM i trespring

Christian Reusing - helt til venstre - sikrede sig andenpladsen ved stævnet i Skive. Privatfoto


Det blev til en fornem andenplads i trespring til unge Christian Reusing, der som den eneste atlet fra Atletikklubben Heden stillede op ved de danske indendørs mesterskaber i atletik i Skive-

Christian Reusing, der stiller op hos de 14-15 årige, satte ny personlig rekord med et spring på 11,38 meter. Det var altså så godt, at det gav en 2. plads og dermed sølvmedalje med hjem til samlingen. Han var kun sølle 6 cm. fra guldet, så det var tæt på.

Christian Reusing var også tilmeldt længdespring-konkurrencen, men en skade fra tresprings-disciplinen betød, at han ikke kunne gennemføre nogle spring i den finale, han ellers havde kvalificeret sig i.