Rimbøl Teknik i Grindsted søger Automatik mekaniker


Automatik mekaniker til fødesystemer og specialmaskiner,  udvikling og konstruktion af kundetilpassede maskiner.

Rimbøl Teknik A/S er i en rivende udvikling, der nødvendiggør at vi udvider vor kapacitet på værkstedet. Vi har derfor besluttet at udvide kapaciteten på værkstedet med ansættelse af en automatik mekaniker, som kan varetage PLC programmeringer, primær til test, samt montere, justere og indkøre føde systemer. Du vil komme til at indgå i et friskt team med 5 svende og 1 lærling. Du skal besidde gode innovative egenskaber og erfaring fra lignende branche vil være klart at foretrække.

Vi forventer at du er uddannet automatik mekaniker eller har en lignende faglig uddannelse inden for faget, hvor du har erfaring med PLC-programmering, vision systemer og sensorer. Du vil få til opgave at hjælpe under montage og indkøringsfasen af vores systemer, til at justere både mekaniske og elektriske komponenter på de kundetilpassede fødesystemer i tæt sparing med de øvrige svende og vores ingeniører. Eftersom vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt, at opgaverne bliver fulgt helt ud til slutbrugeren, som hovedsagligt er større produktionsvirksomheder i ind- og udland. Det vil være en fordel hvis du samtidig har kendskab til programmering af robotter, som i fremtiden vil blive en del of vore leverancer. Engelsk i skrift og tale vil være et krav.
Vi er en virksomhed med en meget uformel og humoristisk omgangstone og benene plantet solidt på jorden. Vi kan tilbyde et meget spændende, varieret og udfordrende job, hvor du virkelig kan være med til at sætte dit præg, på de løsninger vi i fællesskab udvikler til kunderne. Jobbet er alsidigt, med en god balance mellem opbygning/udvikling og montage/indkøring af de udviklede maskiner i produktionen, hvilket giver god læring. Vi har desuden en masse idéer til nogle spændende udviklingsprojekter liggende, som du også vil blive involveret i, men som vi i dag ikke har de fornødne ressourcer til at igangsætte.

Ansættelse hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette person.

Ansøgning modtages kun pr. mail og kan sendes til direktør Ole Rimmer Donslund, ole@rimboel.dk. Ole kan også kontaktes på telefon 30512148 såfremt du måtte have nogle spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi har ingen frist på ansøgningen, og vil løbende indkalde de personer til samtale som vi mener er egnede til jobbet.


RIMBØL TEKNIK A/S – Tårnvej 57 – 7200 Grindsted


Rimbøl Teknik A/S har som speciale at fremstille fødeudstyr af meget høj kvalitet, og da vi tilsammen har mere end 40 års erfaring med opbygning af fødeudstyr og produktionsanlæg, ved vi hvad der skal til for at levere et produkt, der fuldt ud lever op til de krav, der stilles til moderne produktioner i dag og mange år fremover.
Vi lægger stor vægt på design og finish, og da fødeudstyret er hjertet i enhver produktion, tilstræber vi altid at opbygge “nul – stop” løsninger, da man derved undgår dyre produktionsstop.
Opgaverne løses altid i tæt samarbejde med kunden for at opnå den optimale løsning og sikre produktet den høje kvalitet som i dag kræves, så vi kan garantere en stabil produktion i fremtiden.
Vi beskæftiger os blandt andet, med fremstilling af maskiner til legetøj, pumper, termostater, vindenergi samt medico branchen. Så kunderne spænder virkelig bredt.
Vi er i dag 9 medarbejdere, primært med opbygning og udvikling af fødesystemer.