Så er DM i beachvolley i Grindsted skudt i gang


Med borgmester Ib Kristensen som den indledende taler fik Volleyball Danmark kl. 13 i dag skudt gang i Grindsted City Grand Slam. Arrangementet skal afslutte årets Pepsi MAX Beachvolley Tour.

De kommende dage skal der spilles beachvolleykampe både på centre court på Torvet i Grindsted og på baner ved Tinghusgade.

Hele 40 læs fint strandsand er kørt ind i midtbyen til at skabe de mange baner.

Det er anden gang touren kommer til Billund kommune. For to år siden fandt arrangementet sted ved LEGO House i Billund.