Sanistål er årets sociale virksomhed

Sanistål i Billund er årets sociale virksomhed 2017 i Billund kommune.


Viljen og evnen til at hjælpe flygtninge i arbejde, er blandt hovedårsagerne til, at virksomheden Sanistål i Billund i dag blev kåret som Årets Sociale Virksomhed i Billund kommune.

Det er Beskæftigelsesudvalget, der uddeler prisen – i år for fjerde gang. Tidligere har Zebicon, Brians Renovation og Stansomatic modtaget prisen.

– Sanistål har om nogen været et fyrtårn i forhold til at hjælpe flygtninge i arbejde i kommunen. Virksomheden indgik en aftale om at ville modtage totalt 12 flygtninge to og to med to måneders mellemrum og alle med det formål at den enkelte skal ansættes på Sanistål i ordinært job. Det er 4 på nuværende tidspunkt, mens tre er i løntilskud og en i praktik, lyder det i en pressemeddelelse fra Billund kommune.