Schweizisk nationalflyselskab slår vingerne ud i Billund Lufthavn


Selvom der er modvind i hele luftfartsbranchen, er der medvind på ruteudviklingen i Billund Lufthavn. Flyselskaberne viser stor interesse i det vestdanske marked med Billund i centrum. Så armene er ikke til at få ned igen ved nyheden om, at der kommer endnu flere farver på platformen.

Fra juli måned lander det store schweiziske nationale flyselskab, Swiss, i Billund Lufthavn.  Der er tale om et selskab og brand, som Billund Lufthavn er yderst stolte over at få i porteføljen. Ruten til Zürich giver både mulighed for et skønt citybreak og en uforglemmelig vandreferie, men både lufthavnen i Billund og Swiss forventer også, at mange schweiziske turister vil bruge ruten for at besøge Danmark den kommende sommer.

– Det er en stor fjer i hatten, at Swiss ser og anerkender det stærke marked, vi ligger i. Vi har længe ønsket os det her samarbejde og en rute til Zürich. Det er en fantastisk destination som citybreak, og nu hvor vi danskere er blevet ekstra vilde med vandreture, byder alperne i Schweiz på en uforglemmelig vandre- eller adventureferie. Og så glæder vi os til at kunne åbne dørene i Vestdanmark op for endnu flere schweiziske gæster, fastslår Jesper Klausholm, marketingchef, Billund Lufthavn.

Tidstabel

To ugentlige afgange:

Mandag og fredag: Billund-Zürich kl. 15.10-17.00

Mandag: Zürich-Billund kl. 12.15-14.05

Fredag: Zürich-Billund kl. 12.10-14.00