Se billederne: Rejsegilde og pølser ved Børnenes Univers


Børnenes Univers havde i dag rejsegilde på det nye byggeri ved Klatretræet.

Børnene var sikkerhedsmæssigt korrekt udstyret med gule hjelme, som de har været hver gang de har besøgt byggepladsen.

Borgmester Ib Kristensen holdt tale og udbragte et leve for Børnenes Univers og efterfølgende takkede dagtilbudsleder Kirsten Vestergaard i sin tale blandt andet personalet for deres store overskud i processen samt alle håndværkerne for deres tid og lyst til at inddrage børnene i byggeriet, samt for deres tålmodige svar på daglige spørgsmål som, “Hvem er du?”, “hvad hedder du?”, “hvad skal du?”.

Børnene har flere gange under byggeriet besøgt byggeplasdsen, hvor de har hørt om hvordan man bygger, set på maskinerne og set hvad der bl.a. sker med vandet, når man skylder ud i toilettet.

40-50 gæster, byrødder, arkitekter, forældre med mere var mødt til rejsegilde foruden børnene, personale og håndværkere.

Foto: Jeppe Donslund