Sikker Billund-sejr over Funder


Hele 5-1 stod der på scoringstavlen ved Billund Idrætscenter, da dommeren fløjtede serie 2-kampen mellem Billund IF og Funder af efter næsten 94 minutters spil

Billund kom på 1-0 ved Alexander Plagborg Christensen allerede efter et kvarter, men først fem minutter efter pausen var der mere for de mange publikummer at juble over. Her sendte Anders Thomsen bolden i nettet til 2-0, inden Funder få minutter senere meldte sig ind i kampen, da de fik reduceret til 2-1.
Men så overtog hjemmeholdet styringen og på under fire minutter bragte Billund sig foran 4-1 på mål af Anders Thomsen og Sebastian Nørbygaard.

Derfor var det også kun for at pynte på resultatet da Alexander Plagborg Christensen nettede til slutstillingen 5-1 i Billunds favør.

Efter kampen sagde træner Torben Petersen følgende til billundonline.dk:

Nu venter tre udebanekampe for Billunds serie 2 herrer, der først spiller hjemme igen den 1. maj, hvor modstanderen er  Give Fremad.