Skattefar undersøger bitcoin-handlere


Har du handlet bitcoins via en finsk bitcoin-børs de seneste år, så er Skattestyrelsen på vej til at undersøge dig nærmere.

De finske skattemyndigheder har nemlig tippet kollegerne i Danmark om ca. 2.700 danskeres handel med bitcoins for mere end 100 millioner kroner i årene 2015 – 2017. Nu vil Skattefar undersøge om der så også er foretaget korrekt beskatning.

I langt de fleste tilfælde er der handlet for under 10.000, mens en mindre gruppe har handlet for mellem 10.000 kroner og 1 mio.