Smitten falder en smule i Billund kommune


Dagens smittetal fra Statens Serum Institut melder om 77 nye smittede i Billund kommune den seneste uge. Det er et fald fra 85 i går.

Dermed rammer vi her i kommunen et aktuelt incidenstal på 289,7.

De 77 nye smittede er fundet blandt 4.543 testede den seneste uge, hvilket giver en positivprocent på 1,69.

Region Syddanmark melder at man er på vej med endnu flere kviktest-steder i det syddanske, og således også i Billund kommune, erfarer BillundOnline.

Så snart Billund kommune har fundet en egnet lokation til det i Billund by, vil der blive oprettet endnu et kviktestcenter i kommunen. Lige nu er der kun et sted, nemlig i Magion, der har åbent fire af ugens dage. Du kan altid se de aktuelle åbningstider via dette link.

PCR-test foretages mod tidsbestilling i testcentret ved Grindsted Sygehus og i Billund Lufthavn.