Smittetallet stiger til 65 i Billund kommune


Der er en grund til at Billund kommune har bedt testbilen komme til området igen. De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der den seneste uge er konstateret 65 nye smittede i Billund kommune. Det er en stigning fra gårsdagens 58 personer.

Det giver et incidenstal på 244,6 – det 16. højeste i landet.

De 65 smittede er fundet blandt 2520 personer hvilket ifølge SSI giver en positivprocent på 2,58.

Det er stadig blandt de 10-19-årige og 30-39-årige i Billund kommune, der med 13 smittede i hver gruppe er flest smittede. I øvrigt stærkt forfulgt af de 50-59-årige, hvor der nu er 12 smittede den seneste uge.