Snart sidste chance for skattejagt på Playline

Det gælder om at studere skattekortet godt, når jagten går løs langs Playline.


Hvis du og børnene endnu ikke har været en tur på skattejagt på Playline gennem Billund, så er det ved at være tid at få det gjort.

Der er indtil nu delt rigtig mange skattejagtsposer ud fra butikkerne, så efterhånden har en del familier været ruten igennem.

Ifølge Playline-koordinator ved Billund kommune, Mette Vagner Rasmussen, er der kommet en del besvarelser ind på hendes mail, og 28. juni trækkes der lod om fine præmier til byens turistattraktioner og gavekort til handelsforeningen.

Skattejagten går i øvrigt blandt andet forbi Espresso House ved Lalandia og herfra er meldingen nu at der i åbningstiden er en gratis is til alle børn, der er på skattejagt, når de kommer der forbi.

Læs mere her: http://byudvikling.billund.dk/billund/playline/playline/skattejagt-paa-playline/