Sneen aflyser fredagens travløb i Billund

Der bliver ingen trav på Billund-banen i denne uge.


De seneste dages snevejr betyder nu at fredagens planlagte løbsdag på Billund Trav flyttes nordpå til Skive. Her er der ikke faldet så meget sne som i den sydlige del af landet, så derfor bliver det i stedet hos kollegerne i Skive fredagens løb afvikles.

– Hvis vi fjerner sneen bliver der blandet noget i af den i vores belægning og så bliver banen glat. Og vi kan ikke bare salte som man gør på vejene, da vandet ikke kan trænge væk, så det vil ikke være forsvarligt overfor hestene at afvikle, siger travdirektør Christian Hundebøll til BillundOnline.

Første løb i morgen afvikles kl. 15.45 i Skive.