Spænd hjelmen, knallertkører!


Selvom antallet af personer der kører på knallert er faldet de seneste ti år, så sker der mange knallert-ulykker, der ender med alvorlige konsekvenser.

En af årsagerne er, at mange vælger at køre uden hjelm. Og det er et stort problem, mener formanden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Mette Fynbo.

– Der er selvfølgelig noget i forhold til at være ung, som gør, at nogle vælger ikke at bruge hjelm. Men at de så ikke spænder hjelmen, når de alligevel har den på, betyder, at den ikke hjælper, fordi den ryger af i en ulykke, siger Mette Fynbo til ritzau.