Speedwayligasæsonen skydes i gang onsdag aften

Luftfoto af speedwaybanen ved Grindsted. Foto: GSKs fb-side


Så er de lokale speedwayhelte fra GSK Liga klar til den nye sæson.
Den skydes for Grindsteds vedkommende i gang nu her onsdag aften, hvor Nordjysk Elite Speedway kommer på besøg på Grindsted Speedway Center.
Men det bliver uden et medlevende publikum på lægterne. For selvom der er tale om superliga speedway, så falder sporten ikke under samme kategori som superliga fodbold, hvor der ifølge de seneste restriktioner må være et begrænset antal publikum til stede.
– Uden vores tilskuere mister vi en væsentlig indtægtskilde, og vi håber derfor de lokale speedwayfans vil støtte med os med en virtuel støttebillet, som kan købes via mobilepay på 83523 (Grindsted Speedway Klub), lyder det fra den lokale klub.
Matchen sendes live via GSKs YouTube kanal fra kl. 17.30. https://www.youtube.com/watch?v=JQMVJVxG_MU