Stadig intet nyt fra Rasmus


Familien til 15-årige Rasmus Bonde Bridstrup fra Filskov har stadig ikke hørt livstegn fra deres søn.

Rasmus forsvandt pludseligt fra sit hjem i Filskov søndag morgen – uden forudgående varsel. Da hans kæreste, Emilie Andersen fra Hedehusene, samtidig blev meldt savnet af sin familie, formodes det, at de to unge er sammen et sted – muligvis på en campingplads på Fyn eller i Trekantsområdet.

Ifølge Rasmus’ mor, Lene Bonde Bridstrup, var sønnen ikke på nogen måder ked af det eller uvenner med nogen, da han forsvandt. Derfor forstår hun ikke hvorfor han bare er taget væk, uden et ord.

De to unge er meldt savnet hos politiet, som modtager alle oplysninger i sagen på tlf 114.