Stor opbakning til foldboldbrag i Billund


Billund Fodboldklub har haft et stort ønske om at samle alle hold på hjemmebane 1-2 gange om året – én gang i forårssæson og én gang i efterårssæsonen. Tidligere har dette været afviklet over en weekend, hvor man forsøger at samle så mange hold som muligt, fra ung til senior. Det er nu erstattet under titlen fodboldbrag, og afvikles på én enkelt dag, denne gang afsluttet med landskamp på storskærm.

Lørdag den 10. juni afholdte de så forårets fodboldbrag, hvor der var summen på områdets baner og dommerfløjt kl. 10. Der var sol på himlen og duft af stadion pølser i alle hjørner og kl. 17, stod Billund Fodboldklubs bestyrelse klar med grillen og knap 200 mennesker – børn og voksne – var mødt op til grill og landskamp på storskærm.

Gennem dagen havde klubben U14 drenge fået mulighed for at tjene til fælles fodboldoplevelse og der var opstillet salgsboder både ved stadion og ved banerne bag stadion.

En rigtig dejlig dag og bestemt en dag fortæller BI Fodbold, som tåler gentagelse. Allerede til september forventer de at være klar med efterårets fodboldbrag.