Stor stigning i antallet af fri- og privatskolebørn


Siden kommunesammenlægningen tilbage i 2007 er antallet af børn, der går i fri- eller privatskole i Billund kommune steget med 17 procentpoint. Dermed følger Billund kommune den landsdækkende tendens om at flere børn end for 13 år siden vælger en fri- eller privatskole fremfor folkeskolen.

Det er især tilblivelsen af Den Internationale Skole i Billund, der er årsagen lokalt her i kommunen, men også Filskov Friskole og den populære Grindsted Privatskole er blandt årsagerne, ligesom også Karlskov Friskole trækker mange fra især Billund.

I 2007 gik 4,2 pct. af skolebørnene i den nye Billund kommune i fri- eller privatskole, men sidste år var tallet steget til 21,9 pct – altså at mere end hver skolebarn i Billund kommune var tilknyttet en fri- eller privatskole i stedet for folkeskolen.

Tallene kommer fra en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt udviklingen på skoleområdet siden 2007 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

– Mange steder går virkelig mange børn i dag på fri- eller privatskole. En del af forklaringen er, at der er lukket mange folkeskoler siden 2007, og ofte er der så opstået en fri- eller privatskole i samme lokalområde, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En undersøgelse fra sidste år viste, at det på landsplan især er den højere middelklasse og overklassen, der sender deres børn på fri- og privatskoler. Det gælder både i de store byer og i landkommunerne. For eksempel går 31,5 procent af elitens børn i landkommunerne på en fri- eller privatskole i 1. klasse, mens det kun gælder for 16,9 procent af børnene fra arbejderklassen.

– Vi ved, at det i høj grad er børn fra ressourcestærke hjem, der går på fri- og privatskolerne. Så med forskydningen fra folkeskolen til privatskolen er vi godt i gang med at grave en kløft mellem top og bund. Vi skaber et A-hold bestående af elitens børn og et B-hold med børn fra mindre ressourcestærke hjem, mener Mie Dalskov Pihl.

Hun vurderer at tendensen kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig samlet.
En undersøgelse fra tænketanken Kraka har tidligere vist, at ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Det samme har en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere vist.

– Vi skal som samfund stille os selv det spørgsmål, om vi prioriterer folkeskolen højt nok. siger Mie Dalskov Pihl.