Storsejr hjemme til Billund Q

Fire gange sendte Sarah Møller Jensen bolden ind bag Højer-målmanden i gårsdagens kamp.


Efter tre kampes point tørke var der langt om længe gevinst i aftes til Billund Q i Jyllandsserien i fodbold.

På den nye kunstbane ved Billund Idrætscenter tog de blåblusede imod Højer/Tønder, som fik en lang tur hjem.

Hele 6-1 lød sejren til Billund på og det gav øjeblikkeligt avancement i tabellen, hvor Billund rykkede op som nummer fire.

Sarah Møller Jensen stod for fire af Billunds mål, mens Freja Solberg Jensen og Josefine Gohr Jensen hver nettede en enkelt gang.