Stort forældre-engagement til undersøgelse

Her modtager elevrådet på Hejnsvig Skole pengene fra skolechef Morten Kirk Jensen. Foto: Billund kommune


Fem dagtilbud og én skole i Billund kommune har netop hver scoret 5.000 kr. i præmie, fordi forældrene har været særdeles aktive i Program for læringsledelse.

Således har flere forældre være gode til at få svaret på den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt rundt om blandt andet trivslen og læringsmiljøet i de enkelte institutioner.

De fem dagtilbud, der opnåede en svarprocent på 100, var Sdr. Omme Børnehave, Hejnsvig børnehave, Klatretræet i Billund, og dagtilbuddene på Trehøjevej og Langelandsvej. De fik alle 5.000 kroner i præmie.

Der blev også en pose penge indeholdende 5.000 kroner til Hejnsvig Skole, der med 73 pct opnåede den højeste svarprocent på skoleområdet.