Strejke på DUPONT i Grindsted

Arkivfoto


I utilfredshed med de igangværende lønforhandlinger på Dupont, er flere ansatte på fabrikkerne i Grindsted og Haderslev gået hjem. Arbejdsnedlæggelsen omfatter ikke faggrupperne med ingeniører, akademikere og kontoransatte.

Fællestillidsmand for de 3F organiserede medarbejdere, Flemming Kristiansen, bekræfter overfor jv.dk, at lønforhandlingerne er årsagen til arbejdsnedlæggelsen.

– Der har ikke været noget skred i udviklingen, og det er medarbejderne utilfredse med. Man mener ikke, man kan være bekendt at spise os af med en nulløsning, som der er lagt op til, siger Flemming Kristiansen altså til jv.dk.

Ifølge netavisen har parterne foreløbigt aftalt møde i morgen tidlig, hvorefter det besluttes hvorvidt arbejdet skal genoptages.