Succesen med babysalmesang gentages

Der er fyldt omkring klaveret, når Christine Toft Kristensen inviterer til babysalmesang i Billund Kirke. Foto: Vagn Hansen


I næste uge tager organist ved Grene Sogn Christine Toft Kristensen hul på en ny omgang babysalmesang. Det sker efter to fyldte hold i efteråret. hvor nybagte forældre mødte op i kirken sammen med deres nye babyer for at mødes om salmesangen. Nu er hun altså klar til at gentage succesen.

– Min oplevelse er, at forældrene får en meningsfuld stund i kirkens rum sammen med deres barn, som bliver stimuleret med sang, musik og bevægelse. For babysalmesang indbyder til ro og nærvær i en musikalske ramme med salmerne i centrum, siger Christine Toft Kristensen.

Den gratis tilmelding sker til hende og første gang er på torsdag den 16. februar.