Suppleringsmedarbejder til Personalekantinen i Billund Lufthavn


Vil du have en sjov og udfordrende hverdag, hvor du er med til at give dine kolleger en positiv oplevelse?

Til opstart snarest muligt søger vi en medarbejder til kantinen.

Dine arbejdsopgaver
De primære opgaver består i kasseekspedition, herunder kasseopgørelse, samt sikre at buffeten altid fremstår indbydende. Herudover vil der være lettere rengøringsopgaver.

Vi forventer
For at komme i betragtning til jobbet skal du enten modtage SU, være på efterløn eller pension. Ansættelsen omfatter kun de timer, vi løbende indgår aftale om. Der kan maksimalt aftales 8 timer i gennemsnit pr. uge over en 3 måneders turnusperiode.
Du har gerne erfaring indenfor området, og har en relevant baggrund eller uddannelse. Du er udstyret med et smittende godt humør, og er altid smilende, når du møder kantinens gæster. Du er serviceminded, åben for nye ideer og ser mu-ligheder i vores hverdag. Det er en fordel, hvis du har hygiejnebevis.

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkken-chef Bauer Johansen på telefon 76 50 52 60.

Ansøgningsfristen er den 11. maj 2018, men vi indkalder løbende til samtale, og ansætter så snart den rette kandidat er fundet. Skynd dig derfor at sende din ansøgning og CV via hjemmesiden www.bll.dk/ledige job

FAKTA OM JOBBET

Skifteholdsarbejde: Vagterne kan ligge placeret på alle ugens dage i tidsrummet kl. 05.30 til kl. 20.30. Vagtlængden kan variere fra 3 til 13 timer.
Ansættelsen er af midlertidig karakter med udløb 15. september 2018 med mulighed for efterfølgende fastansættelse som suppleringsmedarbejder.

Særlige vilkår: Du kan fremvise en straffeattest uden anmærkninger.

Produktionskøkken/kantine: Er en afdeling under Sales, der beskæftiger 20 medarbejdere.