Suveræne mesterrække-piger klar til kvartfinale

Arkivfoto


Efter et suverænt forår med 10 sejre i ligeså mange kampe og en overlegen målscore på 59-2 er U15 mesterrække pigerne fra Billund klar til kvartfinalen i Jysk Mesterskab.

Her hedder modstanderen Skovbakken og kampen, der bliver noget af en mundfuld, spilles på Billund Stadion i aften tirsdag kl. 19.

– Pigerne håber på stor og massiv opbakning fra forældre, kammerater og alle der vil se en god fodboldkamp, siger Flemming Vesth på vegne af pigernes trænerteam.