Svømmeklub sendte dykkere i vandet

Privatfoto


Det blev en noget anderledes afslutning på sæsonen for svømmerne i Billund Svømmeklubs Splash and Fun-hold. Et tilbud rettet mod svømmere i alderen 10 til 16 år.

Undervejs i sæsonen er svømmerne blevet udfordret på flere forskellige måder – blandt andet med diverse udspring fra vipper, undervandsspil og dykkerbane i mørke med knæklys.

Men til denne uges afslutning på sæsonen havde de tre trænere allieret sig med med Dykkerhulen fra Vejle, som kom med iltflasker og diverse udstyr til en aften med flaskedyk i Billund Bad.

– De var megaseje allesammen og jeg glæder mig til en ny sæson, hvor vi kan give den gas, lød det efterfølgende fra en af trænerne, Rasmus Friis.