Sydjyllands Bedste Bageri ligger i Billund


Billund Bageri er Sydjyllands bedste af slagsen. I hvert fald ifølge den netop afsluttede afstemning fra Opdag Danmark.

Med 684 stemmer i konkurrencen, snuppede Per Klausen og co i Hovedgaden i Billund, førstepladsen med en komfortabel føring ned til Nyeman’s Bageri og Konditori i Aabenraa, der fik 434 stemmer.

På landsplan endte Billund Bageri på en 9. plads i afstemningen, der blev vundet suverænt af Vesterport Bageri i Faaborg med 4597 stemmer.