Sydøstjyllands Politikreds er i top med tryghed og tillid


91,4 pct af borgerne i Sydøstjyllands Politikreds, som Billund Kommune hører under, føler sig trygge i deres nærområde og 89 pct af dem har tillid til deres politi. Det viser Tryghedsmåling 2018, der netop er offentliggjort af Rigspolitiet.

Det betyder, at Sydøstjyllands Politikreds er vurderet som den større politikreds i Danmark, hvor borgerne er mest trygge og har størst tillid til deres politi.

– Det glæder mig rigtigt meget at vores indsats hver eneste dag har ført til, at borgerne grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag og at de har tillid til at vi, som deres politi, er der for dem. Det er meget tilfredsstillende, siger politidirektør i Sydøstjyllands Poli, Jørgen Abrahamsen.

Han sender straks æren for det gode resultat videre til ledere og medarbejdere i Sydøstjyllands Politi.

– Det er dem, der hver eneste dag gennem deres arbejde skaber grundlaget her hos os for et resultat, som det Tryghedsmålingen er udtryk for, siger Jørgen Abrahamsen.