Årets Jydefest er aflyst

Der bliver ingen Jydefest i Sdr. Omme i år. Ifølge Netavisen Grindsted har komiteen bag Jydefesten valgt at aflyse årets udgave på grund af COVID-19-udbruddet. Jydefesten afholdes traditionelt omkring Kr. Himmelfartsferien, som i år ligger den 21. maj. Arrangørerne afviser ikke at der kan komme en mindre koncert-event senere på året.