Tandlæger samlede ind ved loppemarked

Weekendens loppemarked gav 35.707 kroner i kassen til organisationen Børn, Unge & Sorg. Privatfoto


Mere end 35.000 røg der i kassen i weekenden, da tandlægerne Fjordgaard i Grindsted arrangerede loppemarked til fordel for Børn, Unge & Sorg.

Helt nøjagtig blev der solgt “lopper”, julepynt, kaffe og kage for 35.707 kroner – som alle ryger til støtte for børn og unge, som lever med alvorlig sygdom i familien, eller som har mistet et kært familiemedlem.

Årsagen til at netop tandlægerne Fjordgaard i Grindsted stod bag arrangementet var, at en af de ansatte på stedet skal cykle for Team Giv Håb til sommer, når der cykles til fordel for netop Børn, Unge & Sorg.