The Venue lukker og slukker

The Venue i Hovedgaden i Billund lukker senest med udgangen af denne uge. Foto: Billund Photo


Efter et halvt år bag disken på kaffebaren The Venue i Hovedgaden i Billund, må indehaverne Amal Anov og Jesper Stadel konstatere, at der ikke er nok lokal opbakning til sådan et sted. Senest med udgangen af denne måned, lukker stedet.

– Det er ærgerligt at skulle lukke “klubhuset” – især for de internationale og de lokale, der rent faktisk bakkede op omkring stedet, siger Jesper Stadel.

Selvom kaffebaren ikke fik den tid i byen, som han havde håbet på, så er han slet ikke færdig med at forsøge at sparke gang i Billund:

– Jeg er i gang med at kigge andre muligheder igennem, dog ikke på samme sted som Venue, men jeg venter altså til byen er mere færdig end den byggeplads vi render rundt i nu, smiler Jesper Stadel.

Hvis der stadig er varer tilbage på stedet efter den kommende weekends koncert med Plan-D, vil der i weekenden efter være en lukkefest for de gæster, der bakkede op om The Venue.

– Men det afhænger fuldstændigt af, om der er mere tilbage at sælge efter den 23., påpeger Jesper Stadel.