To nye skulpturer afsløres i næste uge

Skulpturpark Billund afslører de to nye kunstværker i næste uge.


Skulpturpark Billund har fået to nye værker, som dog først afsløres officielt i næste uge.

Der er tale om to skulpturer fra en større serie med titlen “Hello Golem”, som er begået af den japanske kunstner Savako Ando. De to skulpturer bærer titlerne TOGEN og OTO og blev sat op i parken i dag.

Formand for Skulpturpark Billunds bestyrelse, Kirsten Vagtholm, er glad for den store hjælp udefra som parken har fået:

– Som ved tidligere nye skulpturer har der været stor hjælpsomhed. Både med ”overnatning” i HT Transports lagerhotel og arbejdet med opstillingen i Skulpturparken udført af KG Hansens entreprenørfirma. Og som i parkens jubilæumsår har Modulex igen sponsoreret skilte, lyder det fra Kirsten Vagtholm.

Med de to nye skulpturer har parken nu 21 permanente værker, hvoraf nogle består af flere skulpturer.