Topgolf i Gyttegård i weekenden

Arkivfoto


Der bydes på masser af golf i den kommende weekend, når alle Gyttegård Golf Klubs hold i Danmarksturneringen spiller hjemmekampe i Gyttegård.

Lørdag tager Elitedivisionsherrerne hul på sæsonen, når oprykkerne fra Brønderslev kommer på besøg. 3. divisionsherrerne møder Horsens, mens modstanderen hos både 4. divisionsherrerne og 3. divisionsdamerne hedder Jelling.

Søndag skal alle mand i aktion igen. Her tager Elitedivisionsherrerne imod Holstebro, og 3. divisionsherrerne skal spille mod Skanderborg. 4. division møder Vejle, mens kvinderne i 3. division hjemme møder Esbjerg.