Travbanen mindes Borgmester Erik Tychsen

Arkivfoto : Billund Photo


Travbanen mindes Borgmester med et 8 løbs stort program hvor de kommende travstjerner indleder ”Erik Tychsen Memoral” på Billund Trav onsdag den 3. august.

– Erik Tychsen var en karismatisk og meget afholdt borgmester i Billund gennem mange år. Travsporten stod ham nært, og det er derfor dejligt, vi kan byde på et spændende og jævnbyrdigt opgør, når ”Erik Tychsen Memorial” afvikles som V5-spillets sidste afdeling fortæller Christian Hundebøl fra Billund Trav

Onsdagen byder ligeledes på Travbanens populære ”Familiedag” hvor hele familien ved forhåndsbooking kan komme på staldrundvisning med guide for kun 50 kr.  Billetten veksles efterfølgende til spillenkuponer til samme værdi, så der kan prøves kræfter med travspillet.