Travfolk mobiliserer modstand mod salg

Arkivfoto: Billund Photo


Flere instanser tilknyttet Billund Travbane er nu gået sammen om at få aktionærerne samlet og stemme nej til et salg af banen.

Det er Billund Pony Travklub, Billund Travklub, Billund Travs Venner og Billund Trænerforening der kalder aktionærerne til kamp mod at KIRKBI kan købe banen for 58 mio.

Man opfordrer alle aktionærer til at møde op til den ordinære generalforsamling den 18. august, hvor der skal stemmes om et salg af travbanen.

Hvis KIRKBI får ja til at købe banen for de tilbudte 58 mio, kan der afvikles trav i Billund til slutningen af 2021. Herefter er det slut med trav i Billund og de første spadestik til et nyt boligkvarter i Billund kan tages.

Stemmer aktionærerne nej til et salg, fortsætter travbanen driften uændret.