Unge talenter lægger sidste hånd på gallashow

Julie Berthelsen er gæstesolist ved søndagens Gallashow i MAGION i Grindsted. Pressefoto


Når Ungdom- og Kulturskolen i Billund kommune i morgen søndag afvikler årets gallashow, så er det kulminationen på et års forberedelse. Med opbydelsen af alt, hvad Ungdoms- og Kulturskolen kan mønstre af børn, unge og medarbejdere, bydes indenfor til en kæmpe oplevelsesdag i MAGION.  Begivenheden er dermed institutionens største arrangement nogensinde. Gallashow 2017 har temaet Around the World, og inden dagen er omme, har publikum besøgt alle verdenshjørner – og oplevet den danske sangstjerne, Julie Berthelsen, på tæt hold.

Det er nu længe siden, de første tanker om Gallashowet tog form. Herefter er der blevet knoklet benhårdt for at blive klar, og forberedelserne er ikke gået stille af.

– Alle er virkelig gået engageret ind på den store opgave. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan mange kompetencer samles, og de medvirkende får utrolige ting til at ske. Ideer og tanker er myldret frem igennem sæsonen, og mange aktører har øvet og forberedt sig ihærdigt til begivenheden, siger gallashowets projektleder, Casper Jensen.

Med orkesterprøver, generalprøver og opstillinger hele weekenden er der nok at se til indtil dørene åbne for publikum søndag kl. 14.