Vaffeldag på Museumscenter Karensminde


Den. 25. marts er international vaffeldag. Det markeres på Museumscenter Karensminde allerede dagen før, nemlig den 24. marts. Her kan der i åbningstiden 10.00 til 16.00  købes vafler af forskellige typer både i laden og kaffestuen, og der er også tændt op i det gamle støbejernskomfur i stuehuset. Træ-værkstedet og smedjen er bemandet, og hestevognen kører.

Det kreative værksted er også åben. Her kan du male en skattekiste, og for de lidt større børn og voksne er det muligt at give sig i kast med løbebinding. Værkstedet er åben fra kl. 10-15.30

Museumscenter Karensminde er åbent for besøgende hver weekend fra marts til juni. De nye dyrebørn er så småt på vej, og i fårefolden løber de små lam allerede rundt blandt de andre får.