VIDEO: LEGO bygger nyt kæmpe hovedkvarter


LEGO i Billund har i dag offentliggjort sine planer om det 52.000 kvm store nye hovedkvarter i byen.

Her vil der være arbejdspladser med fokus på samarbejde indenfor og offentlige park udenfor. Der vil være både den hjemlige og uformelle atmosfære i LEGO People House og storslåede og farverige rum i atriummet.

– Vi vil have en karakteristisk kontorbygning, der tydeligt gengiver LEGO værdierne, og som klart udtrykker den kreative og innovative kultur vi har i virksomheden. Jeg er meget glad for, at vi nu kan præsentere vores vision for denne nye bygning, både til vores medarbejdere og til det omgivende samfund, siger Claus Flyger Pejstrup, Senior Vice President i LEGO koncernen og chef for LEGO hovedkvarteret i Danmark.

I den nye kontorbygning vil der være LEGO People House, som skal være et område der har faciliteter til en bred vifte af aktiviteter – alle baseret på input fra LEGO medarbejdere. Huset skal både være arbejdsplads og legeplads for LEGO medarbejdere.

– LEGO People House skaber et unikt socialt miljø, som kommer til at fungere som et dynamisk, globalt samlingspunkt. Ikke kun for de medarbejdere, der arbejder i bygningen til dagligt, men også for de mange LEGO medarbejdere fra resten af verden, når de besøger Billund. Det kommer til at indeholde en masse spændende faciliteter, hvor medarbejdere både kan være fysisk aktive og også sociale med hinanden, både inden for og uden for arbejdstid. Det er vores klare hensigt, at atmosfæren skal være både uformel og inspirerende, så det bliver oplagt for medarbejdere at bruge tid sammen med deres kolleger fra resten af verden, siger Claus Flyger Pejstrup.

Henved 4.000 medarbejdere af forskellig nationalitet arbejder i LEGO i Danmark. Alene sidste år kom 250 nye medarbejdere til. Således skal den nye kontorbygning også bidrage til at løse det stigende problem med tilstrækkelig plads til de nuværende medarbejdere.

Tag et kig indenfor i videoen her:

LEGO Hovedkontor indgang