Vorbasse i serie 4


Med en sejr på 4-0 over Skovlund IF kunne Vorbasse Boldklubs serie 5 herre fredag aften på Vorbasse Stadion sikre sig oprykning til serie 4 fra næste sæson. Resultatet blev naturligvis fejret efter kampen.

I efteråret 2015 rykkede Vorbasse Boldklub’s Herre Senior op fra serie 6 til serie 5. Her i foråret har de gentaget succesen og er netop rykket op i serie 4.
De har vundet alle kampene her i foråret og har i DBU’s pokalturnering mødt gode udfordringer fra højere rangerende hold. I pokalturneringen nåede de til 4. runde.

Holdet består af spillere fra Vorbasse, en enkelt fra Bække og en fra Brørup. Nogle af spillerne har været ude og spille i andre klubber, men er vendt hjem til Vorbasse Boldklub.

Holdets træner, Christen Egsgaard, ser frem til en spændende ny sæson, når sommerferien er overstået og forventer sig meget af holdet, som ser ud til at kunne fortsætte med de nuværende 18 mand i truppen.

Foto: Gitte Starup