Vorbasse rykker op

Vorbasses herrer senior da oprykningen var i hus. Privatfoto


Fra næste sæson hedder det igen serie 5 for Vorbasses fodboldherrer. Den afgørende kamp blev spillet i weekenden mod Brørup, hvor Vorbasse efter en stort set fejlfri sæson, kunne nøjes med uafgjort for at sikre sig oprykningen.

Efter lutter sejre i sæsonen – kun forstyrret af et enkelt uafgjort resultat mod netop Brørup – stod weekendens modstandere lige i tabellen, men med fordel til Vorbasse på grund af bedre målscore. Derfor blev det Vorbasse, der med det målløse resultat kunne snuppe oprykningspladsen for snuden af Brørup.