Vorbasse/Hejnsvig i semifinale om jysk mesterskab

Vorbasse/Hejnsvig-holdet tæller både piger og drenge og nu er holdet nået frem til semifinalen om det jyske mesterskab. Privatfoto


Efter en spændende og tæt kamp mod Munkevængets IF er U16 drenge- og pigefodboldspillerne fra Vorbasse/Hejnsvig klar til semifinalen om det jyske mesterskab.

Med slutstillingen 2-2 måtte kvartfinaleopgøret ud i både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencen. Den faldt dog ud til Vorbasse/Hejnsvigs fordel, og dermed endte opgøret 10-9.

Nu gælder det så semifinalen torsdag aften hjemme i Vorbasse mod Juelsminde.

– Vi kender dem slet ikke, men i og med det er semifinalen, så forventer jeg en svær kamp. Men spillerne er max klar til kamp og de glæder sig helt vildt til at prøve det at være kommet så langt, siger træner Kim Hjorth, Hejnsvig.