Brandfolkene fra TrekantBrand i Grindsted blev i går aftes kaldt til melding om brand på Dalbo i Grindsted.
Her var der ild i to biler i indkørslen – og det var formentlig i den bagerste bil – en varevogn – at ilden var startet, melder Netavisen Grindsted.
Men slukningsarbejdet blev udfordret af at den anden brændende bil var en hybridbil, og bekymringen var at flammerne ville nå frem til bilens batteri.
Det lykkedes dog de lokale brandfolk at standse flammerne inden det nåede så vidt, og inden ilden fik fat i huset tæt på.
Dermed slap huset nådigt med lidt sprængte vinduer og en røglugt der skulle ventileres for.