Billund Refuelling I/S søger en afløser til operatør-teamet


Grundet opgang i flytrafikken, søger vi en ny fuel-operatør afløser. Vi tanker alle typer af luftfartøj i Billund Lufthavn. Her vil du blive en del af et team på 12 fuel-operatører.

Du vil, i denne stilling, i lavsæson (November-April) afløse vores faste operatører ved ferie, sygdom, kursus og anden fravær. Der kan herudover også være behov for forefaldende arbejde på vores bygning, anlæg, tankbiler eller andet.

Under højsæson (Maj-Oktober), vil du indgå i fast turnus på fuld tid. Her skal du kunne holde hovedet koldt, i en til tider hektisk hverdag.
Jobbet inkluderer nattevagter på udkald, hvorfor det kræves at du kan være på Billund Lufthavn, inden for 30 min.

I din dagligdag ved Billund Refuelling I/S, vil der være en del kommunikation, der foregår på engelsk, så som samtale med flypersonel, kurser og læse e-mails. Det vil derfor være en stor fordel, at du til dels behersker engelsk, såvel i tale som på skrift. Der vil være en grundig oplæring i flytankning, håndtering af flybrændstof, kontrol af anlæg m.m.

Om dig:

  • Du vil være en del af et team, hvor vi vægter en ærlig, åben og positiv dialog.
  • Du er stabil, moden og serviceminded, med en god fysik.
  • Du kan komme tidligt ud af fjerene.
  • Du kan holde hovedet koldt, også når der er tryk på arbejdsdagen og flyene hænger om ørerne på dig.
  • Du er fleksibel og i stand til at indgå i skiftende vagtplan, med både tidlige og sene vagter. Året rundt og gennem alle højtider. (4:30 til 24:00 – samt udkald om natten)
  • Du har teknisk flair, da vi arbejder med speciallastbiler og fly.
  • Chauffør med stort kørekort inkl. hænger (C & CE), gerne med ADR-bevis – men ikke et krav.
  • Du vægter sikkerhed og kvalitet højt – for dig selv, dine kolleger og dine omgivelser, da vi er underlagt strenge regler indenfor branchen, og gør en ære i at overholde dem.
  • Du har en ren straffeattest og kan dokumentere dine ansættelser de sidste 5 år.
  • Du er ikke farveblind.

Vi tilbyder:

  • En mindre virksomhed, med en uformel omgangstone og gode kollegaer.
  • Grundig oplæring i tankning og hverdags opgaver.
  • Løn iflg. Overenskomst for chauffører indenfor Benzin- og Oliebranchen.
  • Frugtordning, morgenbrød og drikkevarer.
  • Arbejdstøj.
  • En hverdag på en spændende arbejdsplads.

Finder du denne stilling interessant, så send en kort ansøgning og CV på mail til driftschef Michael Plesner mp@bllfuel.dk. Ved spørgsmål kontakt Michael på 2461 6761. Der vil løbende afholdes samtale.