Vil du være med til at håndtere gods som skal transporteres ud i verden?
Og trives du med at arbejde i et travlt miljø?
Så er dette måske den rette stilling for dig.
Logistic Service er en del af Billund Airport A/S. Vi håndterer gods direkte fra producenterne og overdrager godset til terminalen i Cargo Handling til videre transport ud i verden. I vores afdeling er orden, struktur og kvalitet i højsædet og alle medarbejdere bidrager til, at vi når vores mål og deadlines på daglig basis.
Primære arbejdsopgaver:
Modtagelse af gods
Opmærkning – lagring
Læsning/losning af lastbiler
Emballering af gods
Scanne og registrere varer med PDA-scanner
Forefaldende lagerarbejde
Vi forventer at du:
Har en god fysik, da arbejdet er fysisk betonet
Kan arbejde såvel struktureret som improviserende inden for fastlagte procedurer og sikkerhedsregler
Har kørekort (gerne stort) samt truckcertifikat
Kan lide at have travlt
Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
Er mødestabil
Er en god teamplayer
Bidrager aktivt til at nå deadlines
Kan kommunikere på dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for lager, luftfragt, spedition eller lignende.
Ansættelse og arbejdstider
Vi søger en deltidsfragtportør på 8-10 timer ugentligt. Vagterne ligger placeret hver uge på enten fredage i tidsrummet kl. 16:00-24:00 eller lørdage i tidsrummet kl. 09:00-15:00.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kenneth Pedersen på kpe@bll.dk.
Søg stillingen ved at trykke på “SØG JOBBET” herunder. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit udførlige CV.