Flere unge vælger landbruget – og vejene ind er mange

På Grindsted Landbrugsskole er der for alvor sket en forandring i de senere år. Hvor mange måske stadig har et billede af den klassiske ”landbrugsskoleelev”, viser skolens hverdag noget helt andet: Eleverne kommer i dag med vidt forskellige baggrunde, ambitioner og fremtidsdrømme. Fælles for dem er dog én ting – de vælger landbruget til.

Forstander Erik Friis Møller oplever udviklingen tydeligt:

– Vi har en langt mere mangfoldig elevgruppe end tidligere. Flere og flere kommer fra byerne, og EUX-uddannelsen har åbnet for helt nye typer af unge, der både vil det praktiske og det boglige, fortæller han. Samtidig er andelen af piger på skolen steget markant. I dag udgør de 30 procent af eleverne.

19-årige Natja Sørensen fra Bække er én af dem. Hun er i fuld gang med EUX Landmand og trives i kombinationen af teori og praksis.

– Det frie arbejdsliv tiltaler mig. Jeg elsker, at man er i bevægelse, og at ingen dage er ens, siger hun.

Efter en praktikperiode på en grisegård har hun fået blod på tanden, men mulighederne er fortsat åbne: Måske bliver hun selvstændig – måske læser hun videre til dyrlæge.

19-årige Filip Møberg fra Hejnsvig går derimod ad den mere traditionelle vej. Han er vokset op på et landbrug og er snart færdig som Produktionsleder.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville være landmand, siger Filip Møberg, der for at udvide horisonten tog et år til Australien for at arbejde på en gård – en erfaring, han mener er vigtig, før han om få år overtager barndomsgården.

For andre giver uddannelsen struktur og motivation i hverdagen. 18-årige Mikkel Møller fra Hedensted fandt vej til landbruget allerede i 6. klasse, da folkeskolen ikke passede til hans behov.

– Friheden på en gård passer mig perfekt. Jeg laver aldrig det samme, og det fungerer virkelig godt, siger Mikkel Møller.

På trods af grøn omstilling, CO₂-krav og nye produktionsformer, er interessen for uddannelsen støt stigende. På landsplan er 4.000 unge i gang – det højeste antal i mange år.

Erik Friis Møller understreger, at mange unge drives af ønsket om at gøre landbruget grønnere:

– De vil producere fødevarer – men på en måde, der tager hensyn til klima og natur. Derfor arbejder vi på at skabe et innovativt ’levende laboratorium’, hvor eleverne kan eksperimentere med nye afgrøder og teknologier, før de tager dem ud i virkeligheden, siger han.

Selvom de unges veje ind i landbruget er vidt forskellige, deler de samme grundlæggende motivationer: Et meningsfuldt arbejdsliv, en stærk faglighed og drømmen om frihed. Og ifølge Grindsted Landbrugsskole er der plads til dem alle.