GEV søger driftsmester til Varmedistribution

Vil du være med til at sikre stabil varme og grøn omstilling i Grindsted?

Hos GEV søger vi en driftsmester til varmeforsyningen – en nøglefunktion, der kombinerer teknisk ansvar med stabil drift og grøn udvikling. Efter mere end 20 år går en af vores dygtige kolleger på pension – og nu leder vi efter dig, der sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.

Du bliver en del af et sted med faglighed, struktur og stærkt sammenhold. Vi prioriterer orden, ansvar og samarbejde – og skaber løsninger, der virker for både kunder, klima og kolleger.

Om jobbet
Du får ansvar for drift og vedligehold af varmenettet i Grindsted, Stenderup-Krogager og snart Vorbasse. Sammen med dine kolleger og samarbejdspartnere sikrer du effektiv og bæredygtig
varmeforsyning til tusindvis af kunder. Opgaverne spænder fra daglig drift til optimering og digital udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Indgå i vagtordningen for varme og vand hver 6. uge – også i weekender og på helligdage.
  • Planlægge og følge op på vedligehold og reparationer
  • Samarbejde med entreprenører og følge op på kvalitet og dokumentation
  • Bidrage til udvikling og optimering af fjernvarmenettet
  • Arbejde med reduktion af energitab og høj driftssikkerhed

Om dig
Du har en teknisk baggrund, gerne som VVS’er med speciale i energi og erfaring med fjernvarmesystemer. Du arbejder systematisk og roligt, også i pressede situationer, og så har du blik
for både kvalitet og helhed. Du trives med at tage ansvar, følge faste procedurer og bidrage til et godt samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med planlægning og tilsyn
  • Har kendskab til fjernvarme og hydraulik
  • Kommunikerer klart og arbejder selvstændigt
  • Har gyldigt kørekort B og B/E
  • Bor max 40 minutters kørsel fra Grindsted

Vi tilbyder
GEV er et forsyningsselskab med rødder i fællesskab og faglighed. Vi prioriterer medarbejdertrivsel og har et stærkt kollegialt fællesskab med 1:1-samtaler, sparring og klare rammer. Du får oplæring, kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår.

Derudover tilbyder vi:

  • Sundhedsforsikring og madordning
  • Aktiv personaleforening og sociale arrangementer
  • Attraktive forsikrings- og pensionsforhold

Om GEV
GEV a.m.b.a. ejes 100 % af vores andelshavere. Vi har leveret forsyning siden 1912, og vores mål er stadig det samme som dengang: at sikre god og stabil forsyning til andelshavere og kunder i vores område på den bedste og mest bæredygtige måde. Hos GEV er vi 40 medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere sikker og professionel forsyning med go’ energi. Udover vores kerneopgaver med el, vand og varme løser vi også opgaver for andre forsyningsselskaber og driver forskellige kommercielle aktiviteter.

Vi vurderer ansøgere løbende – så tag gerne fat i os hurtigt Du er meget velkommen til at sende dit CV, men det er ikke et krav. Vi tager lige så gerne en uformel snak over en kop kaffe – så kan vi sammen finde ud af, om vi er det rette match.

Rico Fegge, driftschef – 23 82 73 82 (faglige spørgsmål eller kaffemøde)
Marianne Nyborg Carl, HR-chef – 22 40 13 30 (løn og vilkår)

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om du er klar til at søge eller bare er nysgerrig

 

(Teksten i jobannoncen er rettet kl. 9.42 den 15/11-25)